Hjemmearbejde: Hvornår skal arbejdsgiver betale for udstyr?

Kort svar: Hvornår skal arbejdsgiveren betale?

Når hjemmearbejde er aftalt eller pålagt, skal arbejdsgiveren sikre, at arbejdet kan gennemføres forsvarligt med hensyn til sikkerhed og sundhed. Den ansatte skal derfor have nødvendigt arbejdsudstyr til rådighed – fx computer, skærm, mus og tastatur – eller få suppleret eget udstyr, hvis det er nødvendigt.

Ved regelmæssigt hjemmearbejde i gennemsnit over to dage pr. uge over en måned gælder Arbejdstilsynets særlige krav til skærmarbejdspladsen. Ved mindre hjemmearbejde kan medarbejderens eget udstyr som udgangspunkt bruges, men arbejdsgiveren kan stadig skulle supplere for at opfylde sikkerheds- og sundhedskravene.

Arbejdsgiverens ansvar for sikkerhed og sundhed

Ansvaret efter arbejdsmiljøloven gælder, uanset om hjemmearbejdet er aftalt eller pålagt. Arbejdsgiveren skal vurdere, om den ansatte har nødvendigt udstyr og inventar til at udføre arbejdet forsvarligt hjemme.

Udgangspunktet kan være, at medarbejderen selv råder over noget af udstyret; er det ikke tilstrækkeligt, skal arbejdsgiveren supplere. Det afhænger af en konkret vurdering af arbejdets art og kravene til sikkerhed og sundhed.

Fakta om hjemmearbejde og arbejdsgiverens ansvar

To-dages-grænsen: Særlige krav ved skærmarbejde

Arbejdstilsynets særlige krav til skærmarbejdspladsen gælder, når hjemmearbejdet foregår regelmæssigt og i gennemsnit svarer til flere end to dage ugentligt over en måned. Kravene er de samme som ved skærmarbejde på faste arbejdspladser.

Ifølge Business Danmark flyttede et politisk flertal grænsen, så den nu er flere end to dage ugentligt over en måned i stedet for minimum én dag ugentligt.

Krav til arbejdsudstyr afhængigt af antal hjemmearbejdsdage

Hvad skal arbejdsgiveren konkret stille med?

Når de særlige skærmkrav gælder, kan det nødvendige udstyr efter en konkret vurdering omfatte computer, skærm, separat tastatur, mus, arbejdsbord, kontorstol og eventuelt lampe. Business Danmark nævner netop computer, skærm, tastatur, mus, stol og lampe til hjemmekontoret, når man gennemsnitligt arbejder foran skærmen mere end to dage ugentligt.

Kravene til udstyret er konkrete: Skærmens tegn skal være tydelige og tilstrækkeligt store; lysstyrke og kontrast skal nemt kunne justeres; skærmen skal kunne drejes og vippes efter behov. Generende reflekser og blænding skal undgås, fx ved at anbringe skærmen med siden til lysindfald.

Der kan eventuelt bruges en særskilt sokkel til skærmen eller et indstilleligt bord, så højden kan tilpasses den enkelte. Tastatur og mus skal kunne bruges i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser, og tastaturet skal være adskilt fra skærmen. Der skal være plads foran tastaturet til at hvile hænder og underarme på bordpladen.

Arbejdsbordet skal have lavreflekterende overflade, tilstrækkelig plads på og under bordet og være bredt og dybt nok til en fleksibel opstilling af skærm, tastatur, dokumenter og tilbehør, så skærmen kan stå i passende synsafstand. Arbejdsstolen skal være stabil og give bevægelsesfrihed og en hensigtsmæssig arbejdsstilling; sædet skal kunne indstilles i højden, og stoleryggen skal kunne indstilles i højden og stilles skråt.

Nødvendigt udstyr ved regelmæssigt hjemmearbejde (over 2 dage/uge)

Hvis du arbejder hjemme mindre end to dage om ugen

Ved hjemmearbejde, der i gennemsnit er under to dage pr. uge over en måned, gælder de særlige skærmkrav ikke automatisk, og medarbejderen kan ikke automatisk kræve det fulde skærmudstyr.

Arbejdsgiveren har dog fortsat ansvar for, at hjemmearbejdet kan foregå fuldt forsvarligt sikkerheds- og sundhedsmæssigt. Derfor kan det stadig være nødvendigt at supplere medarbejderens eget arbejdsudstyr og inventar for at opnå en forsvarlig hjemmearbejdsplads.

Aftalt eller pålagt hjemmearbejde – hvad betyder det for udstyret?

Retten til at arbejde hjemme kan følge af en aftale i ansættelseskontrakten eller en overenskomst, eller den kan være fastsat i en personalehåndbog eller en intern politik om hjemmearbejde. Du er mest sikret, hvis retten står i kontrakten eller overenskomsten; er den kun i en personalehåndbog eller intern politik, er det lettere for arbejdsgiveren at fjerne muligheden.

Arbejdsgiveren kan også pålægge hjemmearbejde, for eksempel i kortere perioder, selv om kontrakten angiver fast arbejdssted på kontoret. Når arbejdsgiveren pålægger hjemmearbejde, har arbejdsgiveren også ansvaret for, at medarbejderen har adgang til de redskaber, der skal til.

El og andre faste udgifter

Der er ikke en generel lovmæssig forpligtelse for arbejdsgiveren til at betale for omkostninger forbundet med hjemmearbejde, såsom el. Reglerne om arbejdsudstyr handler i stedet om at stille det nødvendige udstyr til rådighed, så hjemmearbejdet opfylder kravene til sikkerhed og sundhed.

Sådan tager du dialogen med arbejdsgiveren

Start med at tjekke din ansættelseskontrakt, overenskomst, personalehåndbog eller interne politik for at se, om hjemmearbejde er aftalt, og hvad der i givet fald står om udstyr. Noter, hvor mange dage du i gennemsnit arbejder hjemme over en måned, og om du dermed er over to-dages-grænsen for skærmarbejde.

Beskriv konkret, hvilket udstyr du mangler for at kunne udføre arbejdet forsvarligt – for eksempel skærm, separat tastatur, mus, bord, stol eller lampe. Henvis til Arbejdstilsynets krav ved skærmarbejde, når du gennemsnitligt arbejder hjemme mere end to dage ugentligt over en måned.

Aftal derefter skriftligt eller på mail, hvilket udstyr arbejdsgiveren stiller til rådighed, og hvem der ejer og vedligeholder det. Hvis I ikke kan blive enige, kan din fagforening hjælpe; IDA opfordrer for eksempel medlemmer til at kontakte foreningen, hvis arbejdsgiveren fjerner adgangen til hjemmearbejde.

Sådan tager du dialog med arbejdsgiveren om udstyr