Hvordan læses en overenskomst? Løn, tillæg og arbejdstid

Find den overenskomst, der gælder for dig

Undersøg først, om din arbejdsplads er dækket af en overenskomst. 3F skriver, at en overenskomst betyder, at arbejdspladsen har en aftale med en fagforening om bl.a. løn. Uden overenskomst skal du ikke lede efter løntrin og tillæg i en tekst, du ikke er omfattet af.

Hvilken overenskomst der er den rigtige, afhænger ikke kun af arbejdspladsen, men også af uddannelse, stilling og sektor. IDA skriver, at offentligt ansatte akademikere indplaceres på et basisløntrin aftalt i den statslige, regionale eller kommunale overenskomst. FOA nævner fejlen 'ansat på en forkert overenskomst': En ikke-faglært rengøringsmedarbejder, der er uddannet rengøringstekniker eller erhvervsuddannet serviceassistent, får typisk for lidt i løn, fordi de to grupper har hver sin overenskomstaftalte lønsammensætning. Tjek derfor, at overenskomsten dækker din uddannelse og stilling.

FOA spørger på sin løneside: 'Er jeg ansat på en offentlig eller privat overenskomst?' og henviser til fagforeningen. Er du i tvivl, bør første skridt være at afklare overenskomstområde og sektor, før du læser løntrin og tillæg.

Læs overenskomsten som et opslagsværk – ikke fra perm til perm

Overenskomsten er ikke en roman, men et opslagsværk. Uddannelsesforbundet opfordrer til aktivt at bruge de regler og bestemmelser, overenskomsten rummer, for at sikre bedre forhold og vilkår på arbejdspladsen. Start med indholdsfortegnelsen og find kapitlerne om løn, tillæg og arbejdstid.

Omsæt de tre kapitler til konkrete spørgsmål: Hvilket løntrin er jeg indplaceret på? Hvilke overenskomstfastsatte tillæg har jeg ret til? Hvordan er min ansættelsesbrøk i forhold til den faste, planlagte arbejdstid? Udløser mine vagter tillæg for skæve tider? FOA skriver, at din løn forhandles via overenskomst, lokalt og individuelt. Brug overenskomsten til at spørge, om alle løndele er med på lønsedlen.

Slå kun de paragraffer op, du har brug for, og læs dem sammen med ansættelseskontrakt, lokale aftaler og lønseddel. Så kan du opdage, om en aftalt løndel, et løntrin eller et tillæg mangler, før du kontakter fagforeningen.

Sådan bruger du overenskomsten som opslagsværk

Grundløn og løntrin: udgangspunktet for din løn

BUPL skriver, at grundlønnen fastsættes i de enkelte overenskomster, og at den er udgangspunktet for din løn. På pædagogområdet dækker grundlønnen de funktioner, en nyansat/nyuddannet pædagog forventes at kunne varetage. Grundlønnen består af et bestemt løntrin og et grundlønstillæg. Sammen med et eventuelt overenskomstfastsat funktionstillæg udgør den mindstelønnen for stillingen. For pædagoger i basis- eller mellemlederstillinger er det stillingen, der bestemmer grundlønnen.

IDA skriver, at offentligt ansatte akademikere indplaceres på et basisløntrin, der afhænger af uddannelse og antal års akademisk arbejde efter uddannelse – uanset om arbejdet har været i offentlig eller privat sektor. Basisløntrinnet kan du som udgangspunkt ikke forhandle om. Anciennitet rykker dig op: Du rykker et basisløntrin op, hver gang du har opnået 12 måneders anciennitet, undtagen basisløntrin 4, som er 2-årigt. Løntrin 3 findes ikke længere; indplaceringen sker på løntrin 1, 2, 4, 5, 6, 7 eller 8.

Uddannelsesniveauet styrer intervallet. IDA skriver, at bachelor og levnedsmiddelingeniør indplaceres på trin 1-6, en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse på trin 2 og 4-7, og kandidat, diplom-, akademi- og eksportingeniør på trin 4-6 og 8. Bliver du ansat som special- eller chefkonsulent i en region eller kommune, sker indplaceringen i faste basisløntrin; i staten forhandler du om placeringen inden for et interval. Indplaceringen som special- eller chefkonsulent bygger ikke kun på anciennitet, men på en samlet vurdering af erfaring, faglighed, ansvar, ledelse og opgavernes kompleksitet.

Tillæg: funktion, kvalifikationer og særlige vilkår

Overenskomsten kan indeholde flere tillægstyper. BUPL beskriver for pædagogområdet funktionsløn, kvalifikationsløn, garantiløn og resultatløn. IDA beskriver for offentligt ansatte akademikere kvalifikationstillæg, funktionstillæg, engangsvederlag, resultatløn, rådighedstillæg og miljøtillæg; miljøtillægget er for kommunalt ansatte.

Funktionsløn gives for ansvar og funktioner, der rækker ud over grundlønnens dækning. Den kan være varig, tidsbegrænset eller opgavebestemt, hvor funktionslønnen gives, så længe opgaven varetages. Pædagoger, der varetager tillidsrepræsentantfunktionen, skal have funktionsløn, og de enkelte overenskomster angiver, hvilke andre funktioner der udløser funktionsløn. Kvalifikationsløn er et tillæg til grundløn og eventuel funktionsløn. Du kan få den for efter- og videreuddannelse, erfaring med bestemte funktioner eller opgaver og udvikling af faglige kompetencer. I pædagogoverenskomsten skal du have kvalifikationsløn for gennemført pædagogisk diplomuddannelse. Kvalifikationsløn er varig, så længe du er i samme stilling.

Resultatløn knytter sig til løsningen af en afgrænset eller konkret opgave, hvor et eller flere mål af kvantitativ eller kvalitativ karakter opfyldes. Den kan gives som engangsbeløb eller midlertidige tillæg. Garantiløn gælder kun på pædagogoverenskomsten. Den træder i kraft, hvis aftaler om funktions- og kvalifikationsløn ikke har sikret en bestemt lønfremgang efter 6 og 10 års beskæftigelse; garantilønnen sikrer minimum løntrin 30 plus grundlønstillæg efter 6 år og løntrin 35 plus grundlønstillæg efter 10 år. For visse grupper af ikke-pædagoguddannede gives garantiløn efter 3 års beskæftigelse på løntrin 19. Garantiløn udbetales som kvalifikationsløn og gælder ikke for mellemledere og stedfortrædere.

I offentlig ansættelse kan kvalifikationstillæg gives, hvis du har eller opnår faglige eller personlige kompetencer, der har værdi for arbejdspladsen. IDA skriver, at tillæg kan gives på baggrund af erfaringer, faglige og personlige kvalifikationer, stillingens indhold og lønniveauet på arbejdspladsen, og at det derfor ikke er muligt at fastslå præcis, hvad du skal have i tillæg. Når du læser overenskomsten, så søg på ordene funktionsløn, kvalifikationsløn, garantiløn, resultatløn, rådighedstillæg og miljøtillæg. Skel mellem varige, tidsbegrænsede og opgavebestemte tillæg.

Garantiløn på pædagogoverenskomsten efter anciennitet

Overenskomstens tillæg er ikke hele lønpakken

FOA skriver, at din løn ud over grundlønnen kan bestå af flere løndele og tillæg, der enten er aftalt i overenskomsten eller lokalt med arbejdsgiveren – ofte som individuelt forhandlede tillæg. Din løn forhandles altså via overenskomst, lokalt og individuelt. IDA skriver tilsvarende, at offentligt ansatte akademikere som udgangspunkt ikke kan forhandle om basisløntrinnet, men til gengæld kan og bør have et individuelt forhandlet tillæg, oftest et kvalifikations- og/eller funktionstillæg. Du kan også forhandle om personalegoder for at få en større lønpakke.

Skeln mellem overenskomstfastsatte dele og lokalt eller individuelt aftalte dele. Overenskomstfastsatte dele er fx grundløn, garantiløn og de tillæg, overenskomsten kræver. Lokalt eller individuelt aftalte dele er fx individuelle kvalifikations- og funktionstillæg, engangsvederlag og personalegoder. FOA nævner 'manglende aftalte løndele' i forhold til en forhåndsaftale i en kommune, region eller arbejdsplads som en hyppig fejl. Et eksempel: Der er aftalt ret til et ekstra løntrin efter endt kursus, men arbejdsgiveren har glemt at indberette det til lønkontoret. Tjek derfor ansættelseskontrakt, lokale aftaler og lønseddel mod overenskomsten.

Overenskomstfastsatte og lokalt aftalte løndele

Arbejdstid: læs ansættelsesbrøk, faste timer og pauser

Læs ansættelsesbrøk og den faste, planlagte arbejdstid sammen. FOA skriver, at en almindelig fejl er, at antal arbejdstimer og ansættelsesbrøk er forskellige. Spørgsmålet er, om ansættelsesbrøken stemmer med den faste arbejdstid, man er planlagt med – uden hensyn til ekstra arbejde, merarbejde eller overarbejde.

Pauser forklarer ofte forskellen. FOA skriver, at man som udgangspunkt er ansat uden ret til betalt frokost, medmindre man er ansat som erhvervsuddannet serviceassistent under regionen, fx på et hospital eller behandlingshjem. Derfor kan den daglige arbejdstid være 30 minutter længere, end man får løn for. FOA giver et eksempel: Man er ansat til 30 timer om ugen, men har en arbejdstidsplan opgjort til 7,5 time pr. dag = 32,50 timer. Det er korrekt, hvis man er ansat til 30 timer og har pålagt en 30 minutters selvbetalt frokostpause.

Hvis man er ansat til at arbejde 6 timer eller mere pr. dag, siger en EU-dom ifølge FOA, at man har ret og pligt til at afvikle en 30 minutters selvbetalt frokostpause dagligt, og man må ikke forstyrres under pausen. Når du tjekker arbejdstiden, så opgør ansættelsesbrøk, planlagte faste timer, pauser, merarbejde og overarbejde hver for sig.

Overtid, merarbejde og tillæg for skæve tider

Skel mellem normal arbejdstid og arbejde ud over normal arbejdstid. Overenskomster kan have en § om overtidsbetaling. Et overenskomstbilag gengivet på Folketingets hjemmeside har en § 9 om overtidsbetaling: Når virksomhedens forpligtelser kræver arbejde ud over normal arbejdstid, ydes tillæg efter bestemmelsen. Hvordan tillægget beregnes, fremgår af den konkrete overenskomst.

Merarbejde og overarbejde skal holdes ude af spørgsmålet om, hvorvidt ansættelsesbrøken passer til den faste arbejdstid. FOA skriver netop, at ansættelsesbrøken skal stemme med den faste arbejdstid, man er planlagt med, uden hensyn til ekstra arbejde, merarbejde eller overarbejde.

Skæve arbejdstider kan udløse tillæg. BUPL skriver, at nogle tillæg gives på grund af skæve arbejdstider. FOA skriver, at man særligt skal holde øje med lønsedlen, hvis man har skiftende arbejdstider og ret til tillæg. IDA nævner rådighedstillæg og – for kommunalt ansatte – miljøtillæg som tillægstyper i det offentlige. Læs derfor både arbejdstidskapitlet og tillægskapitlet, når du vurderer, om en vagt udløser tillæg.

Tjek lønsedlen op mod overenskomsten

Brug lønsedlen som kontrolark. Tjek først, om du er ansat på den rigtige overenskomst. FOA nævner, at ansættelse på en forkert overenskomst – fx som ikke-faglært rengøringsmedarbejder, selvom man er uddannet rengøringstekniker eller erhvervsuddannet serviceassistent – typisk giver for lidt i løn, fordi den overenskomstaftalte lønsammensætning er en anden.

Tjek derefter ansættelsesbrøk mod den faste, planlagte arbejdstid uden ekstraarbejde, merarbejde og overarbejde. Tjek, om pauser er selvbetalte, og om den daglige arbejdstid derfor er længere end den lønnede tid. Tjek dit løntrin og din anciennitet: IDA skriver, at man rykker et basisløntrin op hver 12. måned, undtagen på det 2-årige basisløntrin 4. Tjek, om kurser eller kompetencer udløser kvalifikationsløn eller et ekstra løntrin. FOA nævner, at manglende aftalte løndele, fx et aftalt ekstra løntrin efter et kursus, er en hyppig fejl, hvis arbejdsgiveren glemmer at indberette det.

Tjek til sidst, om alle tillæg er betalt. FOA nævner manglende betaling af forskellige former for tillæg som en fejltype. FOA skriver, at hver anden oplever fejl på lønsedlen, og deres eksempler på efterbetalinger spænder fra mere end 40.000 kr. til 185.000 kr. Hvis du finder en fejl, så tag først dialogen med arbejdsgiveren. Ved kontakt til fagforeningen bør du være klar med kopi af kursusbeviser og sende dem som indscannede PDF-filer, ikke som billeder i løse formater.

Tjek lønsedlen mod overenskomsten

Fejl på lønsedlen ifølge FOA

Brug løntrin, satser og faglig hjælp

Slå løntrin og løntillæg op, før du konkluderer. Socialpædagogerne har en Satsfinder, hvor du kan beregne kommunale og regionale løntrin og løntillæg i årsløn, månedsløn og timeløn ved at indtaste, om du er kommunalt eller regionalt ansat, dit ansættelsessted, tidspunkt, løntrin og eventuelt løntillæg. Der er lønsatser tilbage fra 1. april 2018.

Socialpædagogerne har også en Grundbeløbsberegner, hvor du kan beregne løntillæg i kroner og øre i kommuner og regioner på forskellige tidspunkter og regne mellem grundlønsniveau og nutidskroner. I kommunerne er grundlønsniveauet 31.03.2000, og i regionerne er det 31.03.2018. Deres lønberegner hjælper med at sikre, at grundløn og tillæg stemmer overens med stilling og anciennitet. FOA henviser til lønmagasinet for aktuelle lønsatser og til et løntjek via fagforeningen. IDA har offentlige løntabeller til at finde basisløntrin.

Hav dokumentationen klar: uddannelsesbeviser, kursusbeviser, dokumentation fra tidligere job, lokale aftaler og lønsedler. FOA skriver, at erfaring fra tidligere job kan tælle som kvalifikation, og at dokumentation fra tidligere job kan bruges i lønforhandlingen. FOA skriver også, at man ved henvendelse om løntjek skal sende kopi af kursusbeviser som indscannede PDF-filer.