
Arbejdsliv & Trivsel
APV: Sådan gennemfører I den lovpligtige arbejdspladsvurdering
APV betyder arbejdspladsvurdering. Det er en lovpligtig proces, hvor arbejdsgiver og ansatte sammen vurderer arbejdsmiljøet. Alle arbejdspladser med ansatte skal lave en APV.
APV: Hvad er det, og hvorfor er det en god idé?
APV betyder arbejdspladsvurdering. Det er en lovpligtig proces, hvor arbejdsgiver og ansatte sammen vurderer arbejdsmiljøet. Alle arbejdspladser med ansatte skal lave en APV. Målet er at finde og vurdere risici og sætte tiltag i gang, så de fjernes eller reduceres.
APV'en dækker både fysisk og psykisk arbejdsmiljø og skal forebygge ulykker og sygdom. Den er en arbejdsmetode og en dynamisk proces, hvor arbejdsgiver og ansatte i fællesskab forbedrer arbejdsmiljøet. I mange virksomheder fører den til bedre trivsel og lavere sygefravær.
Hvornår skal I gennemføre en APV?
I skal gennemføre en APV-proces, når ændringer i fx arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne kan påvirke arbejdsmiljøet.
Som minimum skal I komme omkring alle virksomhedens arbejdsmiljøforhold hvert tredje år. Har et givent forhold ikke været igennem en APV-proces i mellemtiden, skal I mindst hvert tredje år afdække forholdet og lave en risikovurdering.
APV'en skal være tilgængelig, så både ledelsen, de ansatte og Arbejdstilsynet kan læse den. De ansatte skal kende den og vide, hvor den er.
Lovpligtige fremskridtsperioder for APV
- Minimumsinterval mellem APV'er
- Hvert tredje år
- Krav til ændringer i arbejdsforhold
- Ny APV skal gennemføres ved relevante ændringer
Afdæk og risikovurder arbejdsmiljøet
For at kunne risikovurdere skal I afdække virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Arbejdstilsynet peger på spørgeskemaer til medarbejderne, et dialogmøde eller en runde i virksomheden. I skal komme omkring både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Spørg fx, om ændringerne kan give tunge løft, stillesiddende arbejde eller større tidspres i hverdagen. Når I har afdækket de relevante områder, skal I vurdere, om nogen kan blive udsat for påvirkninger, der er en risiko for deres sikkerhed eller sundhed. Arbejdsmiljøproblemer, der kan løses med det samme, skal I løse med det samme.
Inddrag sygefraværet i vurderingen
Brug sygefraværet som pejling, når I vurderer arbejdsmiljøet. Et godt arbejdsmiljø kan forebygge sygefravær, og arbejdsmiljøproblemer kan gøre flere syge. Se derfor på, om forhold i arbejdsmiljøet kan medvirke til det samlede sygefravær.
Arbejdstilsynets erfaring viser, at bl.a. mangel på indflydelse, højt tidspres, dårlige arbejdsstillinger og arbejdsulykker kan påvirke sygefraværet. Målet er at afdække de bagvedliggende arbejdsmiljøproblemer, håndtere dem og forhindre, at medarbejderne bliver syge.
Skriv en handlingsplan for problemerne
Arbejdsmiljøproblemer, der ikke kan løses med det samme, skal samles i en skriftlig handlingsplan. Det er bl.a. et af APV'ens formål at udarbejde den.
Handlingsplanen omsætter risikovurderingerne til konkrete tiltag. Den bør beskrive, hvem der er ansvarlig for hvert tiltag, og hvornår det skal være gennemført, så I kan følge op. Arbejdstilsynets APV-værktøj indeholder en skabelon til handlingsplanen, der gør det lettere at leve op til reglerne.
Gennemfør tiltagene og følg op
Trin 4 i Arbejdstilsynets APV-proces er »Gennemfør og følg op«. APV'en virker først, når handlingsplanen bliver ført ud i livet.
Gennemfør tiltagene, følg op på effekten, og juster, hvis noget ikke virker efter hensigten. Ellers ender APV'en som et ubrugt dokument i stedet for den dynamiske proces, den er tænkt som.
Særlige risikovurderinger, I skal have med
På nogle områder gælder særlige krav til risikovurderingen. APV'en skal suppleres med en kemisk risikovurdering, hvis I arbejder med farlige kemiske produkter, eller hvis arbejdsprocesser kan udvikle farlig kemi som fx træstøv eller svejserøg.
APV'en skal også suppleres med en biologisk risikovurdering, hvis medarbejdere kan komme i kontakt med bakterier, vira eller andre skadelige mikroorganismer i forbindelse med arbejdet. Kan der opstå fare fra eksplosiv atmosfære, skal APV'en suppleres med en ATEX-APV.
Har I unge under 18 år ansat, skal I altid vurdere de særlige risici og forhold i de unges arbejde. Skal den unge arbejde med maskiner eller kemi, skal I lave en risikovurdering af den unges opgaver.
Særlige risikovurderinger i APV
- Kemisk risikovurdering
- Kræves ved brug af farlige kemikalier eller opståelse af træstøv/svejserøg
- Biologisk risikovurdering
- Kræves ved kontakt med bakterier, vira eller mikroorganismer
- ATEX-APV
- Kræves ved fare for eksplosiv atmosfære
- Risikovurdering for unge under 18 år
- Påkrævet ved arbejde med maskiner eller kemikalier
Brug Arbejdstilsynets APV-værktøj som støtte
Arbejdstilsynets APV-værktøj guider jer trin for trin og giver råd undervejs. I får hjælp til at afdække risici og en skabelon til handlingsplanen, så det bliver lettere at leve op til reglerne.
Brug værktøjet, når I afdækker arbejdsmiljøet og finder løsninger. Så kommer I hele vejen rundt om både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Gør APV'en kendt på arbejdspladsen
APV'en skal være tilgængelig, så både ledelsen, de ansatte og Arbejdstilsynet kan læse den. De ansatte skal kende den og vide, hvor den er.
Gør den let at finde og gennemgå med de ansatte. Så bliver den et fælles arbejdsredskab i hverdagen og ikke kun et dokument for ledelsen.


