Arbejdsliv & Trivsel

APV: Sådan gennemfører I den lovpligtige arbejdspladsvurdering

APV står for arbejdspladsvurdering. Det er en lovpligtig proces, hvor arbejdsgiveren sammen med de ansatte vurderer arbejdsmiljøet. Alle arbejdspladser med ansatte skal lave en APV.

APV: Hvad er det, og hvorfor er det en god idé?

APV står for arbejdspladsvurdering. Det er en lovpligtig proces, hvor arbejdsgiveren sammen med de ansatte vurderer arbejdsmiljøet. Alle arbejdspladser med ansatte skal lave en APV. Formålet er at finde og vurdere risici og sætte tiltag i gang, så de bliver fjernet eller reduceret.

APV'en dækker både fysisk og psykisk arbejdsmiljø og skal forebygge ulykker og sygdom. I mange virksomheder fører den til bedre trivsel og lavere sygefravær. APV'en er en arbejdsmetode og en dynamisk proces, hvor arbejdsgiver og ansatte i fællesskab forbedrer arbejdsmiljøet.

Hvornår skal I gennemføre en APV?

APV-processen skal gennemføres, når ændringer i fx arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne kan påvirke arbejdsmiljøet. Som minimum skal I komme omkring alle virksomhedens arbejdsmiljøforhold hvert tredje år. Har der ikke været anledning til en APV-proces for et givent forhold i mellemtiden, skal I altså mindst hvert tredje år afdække forholdet og lave en risikovurdering.

APV'en skal være tilgængelig, så både ledelsen, de ansatte og Arbejdstilsynet kan læse den, og de ansatte skal kende den og vide, hvor den er.

Afdæk og risikovurder arbejdsmiljøet

For at kunne risikovurdere skal I afdække virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Arbejdstilsynet peger på metoder som spørgeskemaer til medarbejderne, et dialogmøde eller en runde i virksomheden. Kom både omkring det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Kan ændringerne fx give tunge løft, stillesiddende arbejde eller større tidspres i hverdagen? Når I har afdækket de relevante områder, skal I vurdere, om nogen kan blive udsat for påvirkninger, der er en risiko for deres sikkerhed eller sundhed. Finder I arbejdsmiljøproblemer, der kan løses med det samme, skal I gøre det.

Inddrag sygefraværet i vurderingen

Sygefravær kan bruges som pejling, når I vurderer arbejdsmiljøet. Et godt arbejdsmiljø kan forebygge sygefravær, og arbejdsmiljøproblemer kan føre til, at flere bliver syge. Se derfor på, om forhold i arbejdsmiljøet kan medvirke til det samlede sygefravær.

Arbejdstilsynets erfaring viser, at blandt andet mangel på indflydelse, højt tidspres, dårlige arbejdsstillinger og arbejdsulykker kan have betydning for sygefraværet. Formålet er at afdække de bagvedliggende arbejdsmiljøproblemer, håndtere dem og forhindre, at medarbejderne bliver syge.

Statistisk pejling: Sygefravær og arbejdsmiljø

  • Hovedårsager til sygefravær — Mangel på indflydelse, tidspres, dårlige arbejdsstillinger, arbejdsulykker

Skriv en handlingsplan for problemerne

Arbejdsmiljøproblemer, der ikke kan løses med det samme, skal samles i en skriftlig handlingsplan. Det er bl.a. et af APV'ens formål at udarbejde den.

Handlingsplanen omsætter risikovurderingerne til konkrete tiltag. Den bør beskrive, hvem der er ansvarlig for hvert tiltag, og hvornår det skal være gennemført, så I kan følge op. Arbejdstilsynets APV-værktøj indeholder en skabelon til handlingsplanen, der gør det lettere at leve op til reglerne.

Gennemfør tiltagene og følg op

Trin 4 i Arbejdstilsynets APV-proces er 'Gennemfør og følg op'. APV'en virker først, når handlingsplanen bliver ført ud i livet.

Gennemfør tiltagene, følg op på effekten, og juster, hvis noget ikke virker efter hensigten. Ellers ender APV'en som et ubrugt dokument i stedet for den dynamiske proces, den er tænkt som.

Særlige risikovurderinger, I skal have med

På nogle områder gælder særlige krav til risikovurderingen. APV'en skal suppleres med: kemisk risikovurdering, hvis I arbejder med farlige kemiske produkter, eller hvis arbejdsprocesser kan udvikle farlig kemi som fx træstøv eller svejserøg; biologisk risikovurdering, hvis medarbejdere kan komme i kontakt med bakterier, vira eller andre skadelige mikroorganismer i forbindelse med arbejdet; ATEX-APV, hvis der kan opstå fare fra eksplosiv atmosfære.

Har I unge under 18 år ansat, skal I altid vurdere de særlige risici og forhold i de unges arbejde. Skal den unge arbejde med maskiner eller kemi, skal I lave en risikovurdering af den unges opgaver.

Særlige risikovurderinger i APV

Kemisk risikovurdering
Kræves ved brug af farlige kemikalier eller opståelse af træstøv/svejserøg
Biologisk risikovurdering
Kræves ved kontakt med bakterier, vira eller mikroorganismer (fx i sundhedsvæsen)
ATEX-APV
Kræves ved risiko for eksplosiv atmosfære (fx i industri eller kemi)
Risikovurdering for unge under 18
Altid påkrævet – særlig ved arbejde med maskiner eller kemikalier

Brug Arbejdstilsynets APV-værktøj som støtte

Arbejdstilsynets APV-værktøj guider jer trin for trin og giver gode råd undervejs. I får hjælp til at afdække risici og en skabelon til handlingsplanen, så det bliver lettere at leve op til reglerne.

Brug værktøjet, når I afdækker arbejdsmiljøet og finder løsninger, så I kommer hele vejen rundt om både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Gør APV'en kendt på arbejdspladsen

APV'en skal være tilgængelig, så både ledelsen, de ansatte og Arbejdstilsynet kan læse den. De ansatte skal kende APV'en og vide, hvor den er.

Gør den let at finde og gennemgå med de ansatte, så den bliver et fælles arbejdsredskab i hverdagen og ikke kun et dokument for ledelsen.

Mere fra Arbejdsliv & Trivsel