Regler og ret på arbejdspladsen: APV og ansvar

Arbejdsmiljøregler i praksis: fra pligt til handling

Arbejdsmiljøloven er den centrale ramme for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Bekendtgørelser uddyber lovens krav, mens Arbejdstilsynets vejledninger forklarer, hvordan reglerne kan forstås og efterleves.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og sikre nødvendig oplæring og instruktion. Det omfatter også den nødvendige tid, de nødvendige ressourcer og de hjælpemidler, der skal bruges til arbejdsopgaverne.

Ansatte skal følge lokale aftaler og politikker samt de anvisninger, de får. Arbejdsmiljøloven rummer også regler om hvileperioder og fridøgn.

Hvornår skal der laves en APV?

En APV er lovpligtig og skal gennemføres, når der sker ændringer på hele eller dele af arbejdspladsen, som har betydning for arbejdsmiljøet. Den skal desuden gennemføres mindst hvert tredje år.

Det kan være organisatoriske ændringer, for eksempel sammenlægning af institutioner. Ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne samt flytninger kan også gøre en ny APV nødvendig.

Risikovurdering, sygefravær og skriftlig handlingsplan

APV'en skal indeholde en risikovurdering, som bygger på en afdækning af arbejdspladsens arbejdsmiljøforhold. Den skal omfatte både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Sygefraværet skal inddrages for at vurdere, om forhold i arbejdsmiljøet kan medvirke til fraværet. Vurderingen indgår i APV-processen.

Problemer, der ikke kan løses med det samme, kræver en skriftlig handlingsplan. Den skal beskrive problemets art, alvor, omfang og årsager samt hvornår og hvordan det løses, og hvem der har ansvaret.

Arbejdsgiverens ansvar og medarbejderinddragelse

Den øverste ledelse har ansvar for, at der udarbejdes en APV, og at medarbejderne inddrages. Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for, at APV'en gennemføres og munder ud i en handlingsplan.

Der er ikke krav om en bestemt fremgangsmåde. Ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanterne skal sammen vælge den metode, der passer til arbejdspladsens lokale forhold.

Et forslag til ændring af arbejdsmiljøloven, dateret 17. december 2025, beskriver arbejdsgiveransvaret efter § 83, stk. 1, som uafhængigt af, om overtrædelsen kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.

Ansvarsfordeling mellem arbejdsgiver og medarbejder

Fordeler og udfordringer ved medarbejderinddragelse i APV

Opfølgning, tilgængelighed og Arbejdstilsynet

Handlingsplanen skal være skriftlig eller digital og tilgængelig for alle ansatte. Den skal også kunne fremvises for Arbejdstilsynet ved tilsyn.

APV-processen omfatter gennemførelse af handlingsplanen og opfølgning på de iværksatte foranstaltninger. Opfølgningen skal vise, om løsningerne er fyldestgørende og effektive.

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Regler og metoder til APV findes hos Arbejdstilsynet og Branchefællesskaberne for Velfærd og Offentlig Administration.

Arbejdsmiljøloven har et kapitel om straf, og overtrædelser kan føre til bøde eller fængsel.

Når ansvaret flytter sig: grov uagtsomhed i praksis

En byretsdom af 8. november 2023 fastslog, at en chauffør var erstatningsansvarlig for grov uagtsomhed efter at have kørt over for rødt lys. Sagen handlede om et forsikringsselskabs regreskrav mod chaufføren.

En adciteret virksomhed gjorde gældende, at den burde friholde chaufføren efter Danske Lov 3-19-2, fordi skaden skete under arbejdet og ikke var en abnorm handling. Eksemplet viser, at spørgsmålet om regres eller friholdelse kan vurderes efter Danske Lov 3-19-2, og at en medarbejder i sagen blev holdt ansvarlig ved grov uagtsomhed.