Mobning og krænkelser: Sådan håndterer I en klage

Mobning, chikane og krænkelser: Hvad kan I klage over?

Arbejdstilsynet kalder det krænkelser, når en medarbejder eller leder oplever handlinger som ubehagelige, ydmygende, fjendtlige, truende eller på anden måde nedværdigende. Både aktive handlinger og undladelser tæller. Det er den udsattes oplevelse, der afgør, om noget er krænkende – ikke intentionen. Krænkelser kan være verbale, skriftlige eller fysiske.

Mobning foreligger, når en eller flere personer gentagne gange over længere tid udsættes for handlinger eller adfærd, de oplever krænkende, og har svært ved at forsvare sig imod. Ifølge IDA er det typisk den samme person eller gruppe, der udsættes, og den samme, der udfører mobningen. Mobningen skal være systematisk og repetitiv og kunne betragtes som sundhedsskadelig, fx ved stress, angst eller depression. Mobning på arbejdspladsen er forbudt efter arbejdsmiljøloven, og IDA henviser til Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet skelner efter, hvor krænkelserne kommer fra. Handlinger mellem kolleger eller mellem ledere og medarbejdere kaldes krænkende handlinger; her skal arbejdsgiveren forebygge, at medarbejdere og ledere bliver syge eller kommer til skade på grund af krænkelserne. Kommer krænkelserne fra borgere, kunder eller lignende, kaldes de arbejdsrelateret vold, og arbejdsgiveren skal forebygge risikoen for, at medarbejdere og ledere udsættes for dem.

Krænkelser kan komme til udtryk på mange måder. Arbejdstilsynet nævner bl.a. at nedvurdere arbejdsindsats eller kompetence; bagtale, ydmyge, latterliggøre eller mistænkeliggøre; diskriminere pga. fx alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning; bruge voldsomt sprog, skældsord eller reagere med fjendtlighed eller tavshed; tilbageholde nødvendig information; udelukke fra socialt og fagligt fællesskab; fratage eller reducere ansvar og arbejdsopgaver på usagligt grundlag; samt sparke, slå, skubbe, spytte eller kaste med genstande. Digital chikane nævnes også.

Sexchikane er en særlig krænkende handling: uønsket, grænseoverskridende og seksuelt ladet opmærksomhed. Ifølge IDA kan det fx være uønskede berøringer, uønskede fysiske eller verbale opfordringer til seksuelt samkvem eller sjofle vittigheder og kommentarer. Sexchikane er forbudt og defineres som uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner, der krænker en persons værdighed, især ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Før I klager: Intern håndtering og støtte

Du behøver ikke være juridisk sikker for at handle. Arbejdstilsynet skriver, at du skal stole på din egen oplevelse: Grænser er forskellige, det er okay at sige fra, og det afgørende er, hvad du oplever. Det kan være særligt svært at sige fra, hvis den, der krænker, har magt, fx en leder – men du har ikke gjort noget forkert. Angst, vrede, uro, søvnproblemer, skyld, skam og chok er normale reaktioner på mistrivsel i den situation.

Før en formel klage bør sagen forsøges løftet internt. FOA skitserer rækkefølgen: Sig det til din leder eller tillidsvalgte, fordi det er arbejdsgiverens ansvar, at du ikke udsættes for mobning. Er det svært, kan du først søge hjælp hos din tillidsvalgte. Du kan altid henvende dig til din arbejdsmiljørepræsentant (AMR), og hvis du ikke er tryg ved at tale alene med din leder, kan du kontakte AMR og gøre det i fællesskab. IDA peger på, at du også kan kontakte din HR-afdeling eller den medarbejder, der arbejder med HR. Socialrådgivernes side anbefaler at tale med familie og venner og søge professionel hjælp hos fagforening, læge eller psykolog.

Arbejdsgiverens og ledelsens ansvar

Arbejdsgiveren har ansvaret for at forebygge og håndtere krænkelser. For krænkelser mellem kolleger eller mellem ledere og medarbejdere betyder det, at arbejdsgiveren skal forebygge, at medarbejdere og ledere bliver syge eller kommer til skade på grund af krænkelserne. FOA formulerer det sådan, at det er din arbejdsgivers ansvar, at du ikke udsættes for mobning, og at din leder skal stoppe mobningen, når lederen er gjort opmærksom på den.

Ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen har et særligt ansvar for at handle, når der forekommer mobning eller krænkende handlinger. Arbejdspladsen skal udarbejde retningslinjer om identificering, forebyggelse og håndtering af mobning. Er du i tvivl om, hvilke retningslinjer der gælder på din arbejdsplads, kan du spørge din tillidsvalgte. Hvis du observerer mobning eller krænkende handlinger, bør du gribe ind eller gøre opmærksom på problemet over for ledelsen eller din arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdstilsynets hotline: Anonym rådgivning før en klage

Alle kan ringe til Arbejdstilsynets hotline om krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane. Ring fx, hvis du selv bliver krænket, mobbet eller udsat for sexchikane; hvis en kollega, ven eller familiemedlem bliver krænket; hvis du og din virksomhed har akutte problemer med krænkende handlinger; eller hvis I vil forebygge krænkende handlinger. Nummeret er 70 12 12 88, og telefontiden er mandag–torsdag kl. 8–15 og fredag kl. 8–14. Ved akutte og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven eller alvorlige arbejdsulykker kan Arbejdstilsynet kontaktes uden for normal arbejdstid ved at følge anvisningerne på telefonsvareren.

Når du kontakter hotlinen, er du anonym: Oplysningerne i telefonen bliver ikke registreret og fører ikke til, at Arbejdstilsynet besøger virksomheden. Hotlinen giver generel vejledning om at forebygge og håndtere krænkende handlinger og om, hvordan du sammen med andre kan håndtere en konkret situation – uanset om du selv er udsat, er vidne, eller du og din virksomhed har problemer med krænkende handlinger. Hotlinen kan også hjælpe med at klage til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet kan til gengæld ikke være part i sagen, tilbyde mægling eller anden konkret bistand i virksomheden eller tilbyde behandling af de ramte.

Sådan klager I til Arbejdstilsynet

Alle kan kontakte Arbejdstilsynet og klage, hvis der er mistanke om, at en virksomhed overtræder arbejdsmiljøreglerne – også på andres vegne. Formålet med at klage over krænkende handlinger, herunder mobning eller seksuel chikane, er at få dem stoppet i virksomheden. Klagen kan føre til, at Arbejdstilsynet besøger virksomheden og træffer afgørelse om, at problemerne skal løses, hvis virksomheden overtræder arbejdsmiljøreglerne. Betingelsen er, at den eller de personer, der aktuelt udsættes for de krænkende handlinger, fortsat er ansat i virksomheden – ellers kan Arbejdstilsynet ikke behandle klagen. Vejledningen til at klage ligger på at.dk under Arbejdstilsynets selvbetjening.

Fortrolighed og samtykke: Det skal I vide, før I klager

En klage kan være fortrolig, men det ændrer sig, hvis du giver samtykke. Arbejdstilsynet skriver, at samtykke betyder, at klagen ikke længere er fortrolig, og at Arbejdstilsynet må videregive oplysninger om den til arbejdsgiveren og andre. Arbejdstilsynet må konkret videregive, at du har klaget, hvad klagen handler om, og at de kommer på tilsynsbesøg på baggrund af klagen. Arbejdsgiveren bliver altså bekendt med selve klagen, dens indhold og det forestående besøg – det bør indgå i overvejelserne, inden du samtykker.

Når I er flere – eller vidne til krænkelser

Flere kan gå sammen om en henvendelse. Arbejdstilsynets hotline vejleder netop om, hvordan du sammen med andre kan håndtere en konkret situation med krænkende handlinger. Alle kan desuden klage til Arbejdstilsynet, hvis der er mistanke om overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne – også på andres vegne, så en kollega eller et vidne kan klage over forhold, som andre udsættes for.

Vidner har også en rolle. Socialrådgivernes side opfordrer til at gribe ind i tide, hvis man er vidne til mobning, eller gøre opmærksom på problemet over for ledelsen eller arbejdsmiljørepræsentanten. Samme side henviser til, at flere undersøgelser viser, at cirka 10 procent af socialrådgiverne oplever mobning. På arbejdspladsen kan man kræve, at ledelsen forebygger mobning, og hvis man ikke er tryg ved at tage samtalen alene, kan man tage den sammen med sin AMR.

Efter klagen: Opfølgning, helbred og forebyggelse

Hvis arbejdspladsen ikke løser problemet, er næste skridt at klage til Arbejdstilsynet – det er den vej, FOA beskriver, hvis ledelsen ikke følger op og løser mobningen. Bliver du syg, bør du gå til din læge med symptomerne. FOA nævner søvnbesvær, stress, angst samt hukommelses- og koncentrationsbesvær som symptomer, der kan vurderes som arbejdsskade, og FOA oplyser, at man kan blive syg af mobning.

Forebyggelsen kan sættes i gang parallelt med en sag. Kortlæg det psykiske arbejdsmiljø for at forbedre det, og vær opmærksom på stressniveauet – både hos den enkelte og i organisationen. Arbejdspladsen skal have retningslinjer om identificering, forebyggelse og håndtering af mobning, og arbejdsmiljørepræsentanten kan bruges aktivt: Det er en del af AMR-opgaverne at sikre et godt arbejdsmiljø, herunder det psykiske, og en AMR, der er medlem hos FOA, tilbydes ekstra opkvalificering til den slags situationer.

Vigtige tal om mobning og krænkelser i Danmark