Regler og ret på arbejdspladsen: oversigt over arbejdstid

Arbejdstid, hvile og registrering: de centrale regler

Folketinget vedtog 23. januar 2024 en ændring af arbejdstidsloven, og den trådte i kraft 1. juli 2024. Ændringen følger af en EU-dom. Arbejdsgiveren skal registrere den enkelte arbejdstagers daglige arbejdstid for at sikre overholdelse af reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid samt daglige og ugentlige hvileperioder.

Registreringen dokumenterer tre grundregler, der i forvejen følger af arbejdstids- og arbejdsmiljøloven: 11 timers daglig hviletid, maksimalt 48 timers arbejde om ugen i gennemsnit over 4 måneder og 1 ugentligt fridøgn. Arbejdsgiveren skal stille et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til rådighed.

Centrale regler for arbejdstid i Danmark (fra 1. juli 2024)

Registrering af daglig arbejdstid fra 1. juli 2024

Arbejdsgiveren skal stille et system til rådighed, der kan dokumentere den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Kravene trådte i kraft 1. juli 2024.

Der er metodefrihed. Systemet behøver ikke være digitalt, og mange virksomheder kan bruge et allerede eksisterende system, hvis det lever op til kravene. Valget af løsning afhænger blandt andet af, hvilke systemer arbejdspladsen bruger i dag.

Det er alene den samlede daglige arbejdstid, der skal registreres — ikke hvornår på dagen, arbejdet er udført. Beskæftigelsesministeren har skriftligt bekræftet dette under lovarbejdet.

Afvigelser skal derimod fremgå. Arbejder en medarbejder efter en aftalt norm på 7,5 timer, registreres den faktiske arbejdstid den dag, hvis den afviger fra den aftalte eller skemalagte tid — uanset om afvigelsen er opad eller nedad.

Den nye registrering handler om arbejdstid, ikke om opgavespecifikt tidsforbrug. I advokatfirmaer og konsulenthuse registrerer medarbejderne, hvor mange timer de har brugt på en enkelt opgave; de nye krav fokuserer i stedet på arbejdstid.

Oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år og være tilgængelige for tilsyn.

Hvem er omfattet – og hvem kan undtages?

Fra 1. juli 2024 gælder registreringskravet stort set alle. Loven kræver, at arbejdsgiveren tilsikrer en pålidelig og gennemskuelig registrering af den enkeltes arbejdstid.

Medarbejdere, der selv kan tilrettelægge deres samlede arbejdstid — ofte kaldet selvtilrettelæggere — kan undtages fra 48-timers-reglen. Derfor skal de ikke registrere tid. Begrebet er ikke en definition i loven, men en samlebetegnelse, der er blevet almindeligt brugt.

Undtagelsen for visse højtstående ledere og visse eksperter er meget begrænset. Den omfatter efter EU-Kommissionens fortolkningsmeddelelse ledere, hvis arbejdstid som helhed ikke måles eller fastsættes på forhånd.

Den omfatter også eksperter, erfarne advokater i ansættelsesforhold eller akademikere med betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid.

Hvem er omfattet af registreringskravet?

Daglig hviletid: 11-timersreglen

Medarbejdere har ret til 11 timers sammenhængende hvileperiode inden for en periode på 24 timer. Får en medarbejder fri kl. 02.00 om natten, skal vedkommende som minimum have fri indtil kl. 13.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at 11-timersreglen overholdes for alle medarbejdere. Overtrædes reglen, skal arbejdsgiveren notere omfanget: hvilke medarbejdere der er involveret, tidspunktet for overtrædelsen, hvor mange timer der er tale om, og grunden til, at reglen blev overtrådt.

Har arbejdspladsen medarbejdere med rådigheds- og tilkaldevagter, skal der være særlig opmærksomhed på reglen. Hvileperioden skal ligge uden for arbejdspladsen, men kan ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn i særlige tilfælde nedsættes til 8 timer.

EU-Domstolen afgjorde i 2019 (CCOO-dommen), at medlemslandene skal sikre, at arbejdsgiverne objektivt registrerer arbejdstiden. Kravet omfatter registrering af hver medarbejders daglige arbejdstid.

Ugentlig arbejdstid, fridøgn og pauser

Den ugentlige arbejdstid må maksimalt udgøre 48 timer i gennemsnit over 4 måneder. Det er gennemsnittet over perioden, der er afgørende, ikke den enkelte uge.

Medarbejdere har ret til 1 ugentligt fridøgn.

Pauser skal kunne adskilles fra arbejdstiden. Derfor er registrering af start- og sluttidspunkt ikke nok, hvis der er længere pauser i løbet af dagen.

Kontrol, dokumentation og konsekvenser

Arbejdstilsynet kan give påbud og bødeforlæg, hvis registreringen mangler eller er ukorrekt.

Manglende objektiv dokumentation kan også få betydning i private tvister. Kan arbejdsgiveren ikke fremlægge registreringer, står medarbejderens oplysninger om eksempelvis overarbejde stærkt, hvis sagen ender med et krav om efterbetaling.

Sådan registrerer I arbejdstiden

Vælg én fast metode for hele arbejdspladsen. Hvis den enkelte kan vælge at lade være med at registrere, holder systemet ikke i praksis, og arbejdsgiveren står uden dokumentation.

Byg registreringen ind i arbejdsdagen — for eksempel ind- og udstempling i en app, kobling til vagtplanen eller automatisk registrering i køretøjer — så den ikke bliver en ekstra opgave, der glemmes.

Skriv metoden ned i en personalehåndbog eller arbejdsbeskrivelse, og oplys medarbejderne tydeligt om, hvordan og hvornår de skal registrere, og hvad der sker ved afvigelser.