puppet, granny, children's toys, wood, to play, nostalgia, nostalgic, money, banknotes, euro, save up, savings book, pension, apron, pension cut, pension increase, pocket money, pension, pension, pension, pension, pension, pocket money
Foto af blickpixel på Pixabay

Regler & Ret

Pension, ferie og goder: Hvad er lovpligtigt?

Vurder dit ansættelsesforhold ud fra tre lag: ferielovens minimumsret, tillæg i overenskomst eller ansættelsesbevis og frivillige ordninger.

Hvad betyder »lovpligtigt« i pension, ferie og goder?

Vurder dit ansættelsesforhold ud fra tre lag: ferielovens minimumsret, tillæg i overenskomst eller ansættelsesbevis og frivillige ordninger. Laget afgør, om en rettighed eller et gode er lovpligtigt, aftalt eller frivilligt.

Lovpligtigt betyder, at rettigheden følger af loven og gælder, uanset hvad der står i din kontrakt eller overenskomst. I Danmark er ferielovens 5 ugers ferie og arbejdsmiljølovens minimumsregler om arbejdstid og hvile lovpligtige.

Arbejdsgiverpension og personalegoder er ikke lovpligtige ydelser. De følger kun af overenskomst, ansættelsesbevis eller frivillig aftale.

Kortlægningen er: Ferieloven giver 5 ugers ferie. Arbejdsmiljøloven giver minimumsregler om arbejdstid og hvile. Arbejdsgiverpension og personalegoder er ikke lovpligtige. 6. ferieuge og feriefridage følger kun af overenskomst eller aftale.

Fem ugers ferie: Retten, optjeningen og ferieåret

Ferieloven giver alle ret til 5 ugers ferie i ferieåret, uanset om du har optjent ret til betaling under ferie, og uanset om du er på fuldtid, deltid, timeløn eller elev. Medarbejdere kan holde 5 ugers ferie i hver ferieafholdelsesperiode.

Mangler du optjent betalt ferie fra nuværende eller tidligere job, kan de resterende dage afholdes for egen regning.

Optjeningen er 2,08 feriedag pr. måneds ansættelse. Et helt ferieår giver 5 ugers betalt ferie, både på fuldtid og deltid.

Ferieåret begynder 1. september og slutter 31. august. Ferieafholdelsesperioden strækker sig 1. september–31. december året efter, i alt 16 måneder. Samtidighedsferie betyder, at ferien kan afholdes måneden efter optjeningen.

3 af de 5 ferieuger kan lægges samlet 1. maj–30. september. Det kaldes hovedferie; de resterende 2 uger er restferie.

Du er berettiget til 3 ugers sammenhængende ferie i hovedferieperioden. I kan aftale en anden planlægning, men mindst 2 ugers hovedferie skal holdes i sammenhæng.

Øvrig ferie bør kunne afvikles sammenhængende i mindst 1 uge, men kan også tages som enkelte dage. Inden for ferieåret har medarbejderen ret til at holde 4 af de 5 ferieuger i perioden 1. september–31. august.

Hvis du i ferieåret højst kan optjene betalt ferie til tre ferieuger, kan du ikke pålægges at holde øvrig ferie. Undtagelsen er ferielukning af arbejdspladsen.

En ferieuge er 7 på hinanden følgende kalenderdage. Den begynder ved normal arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved ferieugens ophør.

Ved skiftende arbejdstider skal den samlede ferie afspejle dine arbejdsuger. Tjenesteplanen kan derfor skulle justeres efter aftale med arbejdsgiveren.

Kontakt tillidsrepræsentanten eller den lokale FOA-fagforening ved problemer med fordeling af tjenestetiden omkring ferien.

Retten til 5 ugers ferie er lovpligtig. Den kan ikke fjernes ved aftale, men overenskomst eller ansættelsesbevis kan give flere feriedage.

Vigtige tal om ferie og arbejdstid i Danmark

  • 1Ferieår
  • 1Hovedferieperiode

Ferie med løn eller feriegodtgørelse: Sådan betales ferien

Virksomheden fastsætter, hvornår ferien skal holdes. Hovedferie varsles med 3 måneder, restferie med 1 måned. Når ferien er aftalt eller varslet, ligger den fast og kan som udgangspunkt ikke ændres.

Funktionærer og funktionærlignende medarbejdere holder normalt ferie med løn. Lønnen er den fast påregnelige løn på ferietidspunktet: fast løn og faste tillæg, men ikke varierende tillæg som overarbejdsbetaling. Desuden udbetales et ferietillæg på 1 pct. af den ferieberettigede løn.

Timelønnede får ikke løn under ferie, men optjener feriegodtgørelse, som udbetales, når ferien holdes. Satsen er 12,5 pct. af den ferieberettigede løn. Medarbejdere med ferie med løn kan i stedet vælge feriegodtgørelse.

Ferie med løn på forskud er reguleret i § 7 i ferieloven. I overenskomsten for Danske Bank-koncernen er alle overenskomstansatte omfattet af funktionærloven.

6. ferieuge og feriefridage: De ekstra dage, der ikke følger af ferieloven

Ferieloven giver 5 ugers ferie. 6. ferieuge eller feriefridage afhænger af din overenskomst. På kommunale og regionale områder har du ret til en ekstra ferieuge, altså 6 uger om året.

6. ferieuge med løn optjenes i kalenderåret 1. januar–31. december. Den kan afholdes 1. maj det følgende år til 30. april året efter. Optjeningen følger altså ikke den løbende optjening af de 5 ferieuger.

Du vælger selv, om 6. ferieuge skal afholdes, udbetales eller overføres til næste ferieår. Arbejdsgiveren kan ikke fastsætte tidspunktet; det aftaler I i fællesskab.

Vil du overføre den til næste ferieafholdelsesperiode, skal det aftales skriftligt med din leder inden 30. september efter ferieafholdelsesperiodens udløb for 6. ferieuge. Ønsker du udbetaling, kan du få beløbet sammen med lønnen for maj efter ferieafholdelsesperiodens udløb.

Privatansatte kan have feriefridage i overenskomsten eller ansættelsesbeviset. Tjek antal dage, optjening og afholdelse, da de ikke følger af ferielovens 5 uger.

  1. ferieuge og feriefridage er ikke lovpligtige efter ferieloven. De er kun rettigheder, hvis overenskomst eller ansættelsesbevis giver dem.

Arbejdstid og hvile: Lovens minimumsrammer

Dansk lov regulerer kun få områder af arbejdstiden. Det gælder især maksimal ugentlig arbejdstid, registrering, pauser og fritid mellem vagter.

Tjek derfor overenskomst og ansættelseskontrakt for forholdene på din arbejdsplads. Arbejdstiden skal stå i ansættelseskontrakten.

Ved fuldtid på en overenskomstdækket arbejdsplads er arbejdsugen normalt 37 timer. Uden overenskomst skal du og arbejdsgiveren aftale arbejdstiden i kontrakten; den skal overholde Arbejdsmiljøloven.

Siden 1. juli 2024 skal du registrere al arbejdstid. Formålet er at sikre, at lønmodtagere overholder de lovmæssige regler for arbejdstid.

Du skal have mindst 11 timers sammenhængende hvile pr. døgn. I praksis skal der gå mindst 11 timer fra fri fra arbejde til næste møde.

Hvis du kan møde alle ugens syv dage, har du ret til mindst et fridøgn på 24 timer. Det skal følge efter en hvileperiode efter 11-timersreglen og så vidt muligt ligge på en søndag.

Arbejdstiden må højst være 48 timer i gennemsnit pr. uge over fire måneder. Enkelte uger kan være længere, hvis andre uger er kortere. Reglen stammer fra EU's arbejdstidsdirektiv.

Ved rådighed uden for almindelig arbejdstid tæller tiden som hviletid, hvis du er hjemme og kan tilkaldes, indtil du bliver indkaldt. Er du på arbejdspladsen og står til rådighed, tæller tiden som arbejdstid.

Tilkalde- og rådighedsvagter er omfattet af hvileperiodekrav: Efter både tilkaldt og almindeligt arbejde skal du have mindst 11 timers sammenhængende hvile inden for de sidste 24 timer.

I visse former for arbejde kan særlige aktiviteter nedsætte hviletiden til 8 timer eller udskyde hvileperioden. Sker det, skal du have en tilsvarende kompenserende hvileperiode så hurtigt som muligt.

Ved arbejdstid over 6 timer har du ret til en pause. Pausen skal være lang nok, til at du kan koble ordentligt fra.

Disse regler er lovpligtige minimumsrammer. Overenskomst eller ansættelsesbevis kan give bedre vilkår, men ikke dårligere end loven.

Pension: Er der en lovpligtig arbejdsgiverpension?

Danmark har ikke en generel lovpligtig arbejdsgiverpension. Arbejdsgiverpension og dens indretning afhænger af overenskomst, ansættelseskontrakt eller pensionsaftale.

Ratepension giver fuld fradragsret for indbetalinger op til en grænse og udbetales over mindst 10 år fra pensionsalderen. Fradragsgrænsen er ca. 68.700 kr. pr. år for ordninger oprettet efter 2012. Arbejdsgiverordninger har ingen fradragsgrænse, men der gælder en samlet grænse for fradragsberettigede indbetalinger.

Ved topskat – indkomst over ca. 588.900 kr. i 2026 – kan en ratepensionsindbetaling give ca. 52 pct. i skattebesparelse af indbetalingen. En indbetaling på 68.700 kr. sparer altså ca. 35.700 kr. Senere skal du betale ca. 37-39 pct. i skat ved hævning.

Aldersopsparing betales efter skat uden fradrag, men udbetalingen er skattefri. Afkastet beskattes kun med PAL-skat på 15,3 pct.

I 2026 er den almindelige indbetalingsgrænse 9.900 kr. pr. år; fra og med 7. år før folkepensionsalderen er grænsen 64.200 kr. pr. år. Udbetaling fra aldersopsparing påvirker ikke folkepensionen, modsat ratepension og livrente.

Livrente udbetaler et fast beløb resten af livet, uanset hvor gammel du bliver. Der er ingen beløbsgrænse for fradrag.

Privattegnede engangsindskud fradrages over 10 år; arbejdsgiverordninger har løbende fuldt fradrag. Ved udbetaling beskattes livrenten som almindelig indkomstskat.

Ratepension, aldersopsparing og livrente er pensionsprodukter, ikke lovpligtige arbejdsgiverordninger. De kan aftales, men ingen af dem følger automatisk af loven.

På pensionsområdet er der ikke en generel lovpligtig arbejdsgiverpension. Arbejdsgiverpension er en aftale- eller overenskomstydelse. Ratepension, aldersopsparing og livrente er pensionsprodukter, ikke lovpligtige arbejdsgiverordninger.

Pensionsprodukter – skattemæssige fordele i 2026

  1. RatepensionOp til 52 % skattebesparelse ved topskat (over 588.900 kr.)
  2. LivrenteFast udbetaling resten af livet, ingen beløbsgrænse for fradrag

Personalegoder: Hvornår er et gode skattepligtigt?

Personalegoder er ikke en lovpligtig ydelse. De følger typisk af overenskomst, ansættelsesbevis eller frivillig aftale med arbejdsgiveren.

Goder, der udelukkende eller i overvejende grad tjener private formål, er ikke omfattet af bagatelgrænsen. De er skattepligtige efter almindelige regler. Et personalegode er derfor ikke automatisk skattefrit, hvis det primært har et privat formål.

Om et gode er skattefrit, afhænger af, om det har et privat eller erhvervsmæssigt formål. Bagatelgrænsen kan kun bruges, når godet ikke udelukkende eller i overvejende grad tjener private formål.

Personalegoder er ikke lovpligtige. De skal vurderes efter skattereglerne, hvis de har privat formål. Bagatelgrænsen gælder kun, når godet ikke udelukkende eller i overvejende grad tjener private formål.

Lovpligtigt, overenskomst eller frivilligt: Sådan læser du dit eget ansættelsesforhold

Ferielovens 5 ugers ferie er lovpligtig. Feriefridage, 6. ferieuge, arbejdstid ud over lovens minimum, arbejdsgiverpension og personalegoder følger af overenskomst, ansættelsesbevis eller frivillig aftale. Tjek dine egne dokumenter, hvis du er i tvivl.

Lovpligtigt: 5 ugers ferie, registrering af arbejdstid, 11 timers hvile, 48 timer i gennemsnit og pause efter 6 timer. Aftalt: 6. ferieuge, feriefridage, arbejdsgiverpension og personalegoder.

Pension: Der er ikke en generel lovpligtig arbejdsgiverpension. Ferie: 5 ugers ferie er lovpligtig. Personalegoder: ikke lovpligtige.

Mere fra Regler & Ret

Arbejdsmarkedet

Hvordan læses en overenskomst? Løn, tillæg og arbejdstid

Undersøg først, om din arbejdsplads er dækket af en overenskomst. 3F skriver, at en overenskomst betyder, at arbejdspladsen har en aftale med en fagforening om bl.a. løn.

Debat & Tendenser

Lønåbenhed: Hvad betyder EU-reglerne for danske arbejdspladser?

Ifølge Beierholm skal løngennemsigtighedsdirektivet identificere og reducere uforklarlige lønforskelle mellem mænd og kvinder.