Pension, ferie og goder: Hvad er lovpligtigt?

Hvad betyder »lovpligtigt« i pension, ferie og goder?

Ferieloven giver alle ret til 5 ugers ferie. Arbejdsmiljølovens regler fastsætter minimumskrav til arbejdstid og hvile, mens ATP er en særskilt pensionsordning med månedlige indbetalinger fra dig og din arbejdsgiver.

Der er ikke et generelt lovkrav om, at arbejdsgiveren betaler til en arbejdsmarkedspension. Arbejdsgiverpension, 6. ferieuge, feriefridage og personalegoder følger af overenskomst eller ansættelsesaftale, hvis de er aftalt.

Fem ugers ferie: Retten, optjeningen og ferieåret

Ferieloven giver alle ret til 5 ugers ferie i ferieafholdelsesperioden, uanset om de har optjent betaling under ferien, og uanset om de arbejder på fuldtid, deltid, timeløn eller er elever. Har du ikke optjent betalt ferie, kan du holde de resterende dage for egen regning.

Du optjener 2,08 feriedag for hver måneds ansættelse. Et helt ferieår giver 5 ugers betalt ferie, både for fuldtids- og deltidsansatte.

Ferieåret løber fra 1. september til 31. august. Ferieafholdelsesperioden fortsætter til 31. december året efter og varer dermed 16 måneder; med samtidighedsferie kan du holde ferie måneden efter, at du har optjent den.

Du har ret til 3 ugers sammenhængende hovedferie mellem 1. maj og 30. september. I kan aftale en anden planlægning, men mindst 2 af hovedferiens uger skal holdes sammenhængende; de resterende 2 ferieuger kaldes restferie.

Øvrig ferie bør kunne holdes sammenhængende i mindst 1 uge, men kan også holdes som enkeltdage. Du har ret til at holde 4 af de 5 ferieuger i ferieåret, fra 1. september til 31. august.

Hvis du højst kan optjene betalt ferie til 3 uger i ferieåret, kan du ikke pålægges at holde øvrig ferie. Undtagelsen er ferielukning af arbejdspladsen.

En ferieuge er 7 sammenhængende kalenderdage. Den begynder ved normal arbejdstids begyndelse på den første feriedag og slutter ved ferieugens ophør.

Ved skiftende arbejdstider skal den samlede ferie afspejle dine arbejdsuger, så tjenesteplanen kan skulle justeres efter aftale med arbejdsgiveren. Tal med arbejdsgiveren eller din tillidsrepræsentant, hvis du har problemer med fordelingen af arbejdstiden omkring ferien.

Lovpligtige ferie- og arbejdstidsregler i Danmark

Ferie med løn eller feriegodtgørelse: Sådan betales ferien

Arbejdsgiveren fastsætter, hvornår ferien skal holdes, og varsler hovedferie med 3 måneder og restferie med 1 måned. Når ferien er aftalt eller varslet, ligger den fast og kan som udgangspunkt ikke ændres.

Funktionærer og funktionærlignende medarbejdere holder normalt ferie med løn. Lønnen består af den fast påregnelige løn på ferietidspunktet, herunder fast løn og faste tillæg, men ikke varierende tillæg som overarbejdsbetaling; dertil kommer et ferietillæg på 1 pct. af den ferieberettigede løn.

Timelønnede får normalt ikke løn under ferie, men optjener feriegodtgørelse, som udbetales, når ferien holdes. Satsen er 12,5 pct. af den ferieberettigede løn; medarbejdere med ferie med løn kan vælge feriegodtgørelse i stedet.

6. ferieuge og feriefridage: De ekstra dage, der ikke følger af ferieloven

Ferieloven giver 5 ugers ferie. På kommunale og regionale områder giver overenskomsten ret til en ekstra ferieuge, så du har 6 uger om året; privatansatte kan have feriefridage efter overenskomst eller ansættelsesbevis.

På de kommunale og regionale områder optjenes 6. ferieuge i kalenderåret, fra 1. januar til 31. december. Den kan holdes fra 1. maj det følgende år til 30. april året efter og optjenes ikke på samme måde som de første 5 ferieuger.

Du vælger, om 6. ferieuge skal holdes, udbetales eller overføres til næste ferieår. Arbejdsgiveren kan ikke fastsætte tidspunktet; det aftaler I i fællesskab.

Overførsel til næste ferieafholdelsesperiode skal aftales skriftligt med lederen inden 30. september efter ferieafholdelsesperiodens udløb. Ønsker du udbetaling, kan du få beløbet sammen med lønnen for maj efter ferieafholdelsesperiodens udløb.

Feriefridage følger ikke af ferielovens 5 uger. Tjek overenskomsten eller ansættelsesbeviset for antal dage, optjening og afholdelse.

Arbejdstid og hvile: Lovens minimumsrammer

Lovgivningen regulerer blandt andet registrering af arbejdstid, maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og hvile mellem vagter. Arbejdstiden skal stå i ansættelseskontrakten; på en overenskomstdækket fuldtidsarbejdsplads er arbejdsugen normalt 37 timer.

Uden overenskomst skal du og arbejdsgiveren aftale arbejdstiden i kontrakten, og den skal overholde Arbejdsmiljøloven. Siden 1. juli 2024 skal al arbejdstid registreres.

Du skal have mindst 11 timers sammenhængende hvile pr. døgn. Hvis du kan møde alle ugens 7 dage, har du ret til mindst ét fridøgn på 24 timer efter en hvileperiode efter 11-timersreglen; det skal så vidt muligt ligge på en søndag.

Arbejdstiden må højst være 48 timer i gennemsnit pr. uge over 4 måneder. Enkelte uger kan være længere, hvis andre er kortere; grænsen stammer fra EU's arbejdstidsdirektiv.

Ved rådighed hjemme tæller tiden som hviletid, indtil du bliver indkaldt. Er du på arbejdspladsen og står til rådighed, tæller tiden som arbejdstid.

Tilkalde- og rådighedsvagter er også omfattet af hvilekravene. Efter både tilkaldt arbejde og almindeligt arbejde skal du have mindst 11 timers sammenhængende hvile inden for de sidste 24 timer.

Ved bestemte former for arbejde kan hviletiden sættes ned til 8 timer eller udskydes. I så fald skal du have en tilsvarende kompenserende hvileperiode så hurtigt som muligt.

Hvis du arbejder mere end 6 timer, har du ret til en pause, der er lang nok til, at du kan koble ordentligt fra. Tjek overenskomsten og ansættelseskontrakten for vilkårene på din arbejdsplads.

Pension: Er der en lovpligtig arbejdsgiverpension?

Der er ikke et generelt lovkrav om, at arbejdsgiveren indbetaler til en arbejdsmarkedspension. Du har kun krav på arbejdsgiverbetalt pension, hvis det følger af din overenskomst eller ansættelseskontrakt.

ATP er en særskilt ordning: Du og arbejdsgiveren indbetaler et beløb hver måned. ATP-indbetalingen skal derfor holdes adskilt fra en arbejdsmarkedspension, der følger af en aftale.

Pensionssatser afhænger af overenskomsten. Mange overenskomster aftaler 10 pct. fra arbejdsgiveren og 2 pct. fra medarbejderen; andre har andre satser, herunder en samlet sats på 13 pct. pr. 1. maj 2025, fordelt på 11 pct. fra arbejdsgiveren og 2 pct. fra medarbejderen.

For timelønnede kan pensionsbidrag efter overenskomsten være betinget af, at medarbejderen er fyldt 18 år og har 2 måneders anciennitet, allerede er omfattet af ordningen eller har en tilsvarende arbejdsmarkedspension fra et tidligere job. Der kan gælde særregler for lærlinge og elever.

Har du en arbejdsmarkedspension, skal arbejdsgiveren hver måned trække pensionsbidraget af lønnen og overføre både dit og arbejdsgiverens bidrag til pensionsselskabet. Indbetalingerne skal fremgå af lønsedlen; PensionsInfo viser de fleste pensionsordninger, men ikke alle.

Personalegoder: Hvilke goder følger af aftalen?

Et personalegode er ikke automatisk en ret, fordi du er ansat. Se i overenskomsten eller ansættelsesbeviset, om godet er aftalt, hvem der er omfattet, og hvilke vilkår der gælder; beskatning er et særskilt spørgsmål.

Eksempler på personalegoder er fri firmabil, fri telefon, fri kost og logi, sundhedsforsikring og -behandling, avis og julegave. Fri firmabil, fri telefon, fri kost og logi samt sundhedsforsikring og -behandling er blandt de goder, der typisk er skattepligtige.

Skattestyrelsen oplyser, at fri telefon eller internet beskattes af 3.500 kr. om året i 2026, mod 3.300 kr. i 2025. Beløbet gælder samlet, selv om arbejdsgiveren betaler for både telefon og internet.

Fri telefon beskattes, hvis arbejdsgiveren betaler, og du må bruge den privat. En arbejdstelefon er skattefri, hvis du indgår en tro- og loveerklæring om, at den er til arbejde; enkeltstående privat brug ændrer ikke dette.

Arbejdsgiverbetalt internet er skattefrit, når forbindelsen giver adgang til virksomhedens netværk. Hvis den ikke giver adgang, beskattes den efter den samme årlige sats for fri telefon eller internet.

En computer til privat rådighed beskattes af værdien svarende til lejeprisen for en tilsvarende computer. Arbejdsgiveren skal indberette værdien; hvis den ikke er indberettet og samlet overstiger 1.400 kr. i 2026, skal du selv oplyse beløbet. Privat brug af en arbejdscomputer er skattefri.

Uddannelse med direkte forbindelse til arbejdet, parkering eller BroBizz brugt i forbindelse med arbejdet, frugtordninger og enkeltstående firmaarrangementer er eksempler på andre personalegoder. Arbejdsrelaterede goder kan blive skattepligtige, hvis den samlede værdi overstiger 7.600 kr. i 2026.

Lovpligtigt, overenskomst eller frivilligt: Sådan læser du dit eget ansættelsesforhold

Lovpligtigt: Retten til 5 ugers ferie og minimumskravene om arbejdstidsregistrering, hvile, fridøgn, maksimal arbejdstid og pause. ATP er en særskilt ordning med månedlige indbetalinger fra dig og arbejdsgiveren.

Aftalt: Arbejdsgiverpension, 6. ferieuge, feriefridage og personalegoder, når de følger af overenskomst eller ansættelseskontrakt. De konkrete vilkår og pensionssatser afhænger af aftalen.

Skat af et personalegode afgør ikke i sig selv, om du har ret til det. Kontrollér overenskomsten, ansættelsesbeviset og lønsedlen for at se, hvad der gælder for dig.